Formål

Det er gruppens formål at være forum for gensidig erfaringsudveksling vedrørende aktuelle forhold af betydning for virksomhedsledere, ledere inden for den offentlige administration eller andre relevante institutioner, i det efterfølgende benævnt “virksomhedsledere”

Struktur

VL 20 ́s aktivitetsår begynder den 1. juli og slutter den 30. juni. VL 20 har ingen formel ledelse, men de ledelsesmæssige opgaver varetages til enhver tid af den af gruppens medlemmer valgte Arrangementskomite.

Aktivitetsår og ledelse

Arrangementskomiteen vælges for et år ad gangen af gruppens medlemmer og består som minimum af fire medlemmer. Komiteen har som primær opgave at tilrettelægge mødeprogram, rejser og andre aktiviteter. For at tilstræbe en balance mellem kontinuitet og fornyelse i komiteens forslag og arbejde vælges der hvert år to nye medlemmer for en 2-årig periode.

Det tilstræbes, at to af komiteens medlemmer har en høj anciennitet i VL 20 og at to er nyere medlemmer. Komiteen udpeger et af medlemmerne til at være kontaktperson og repræsentant til Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (DSV). Kontaktpersonen skal ifølge vedtægterne for DSV være medlem heraf.

Alle nyvalg finder sted i april/maj måned med virkning for det følgende år.

Opgaver

Arrangementskomiteen har til at opgave at:

  • Fremlægge forslag til et eventuelt tema for aktivitetsårets møder samt forslag til møder. Dette skal ske senest ved det første møde i et nyt aktivitetsår
  • Planlægge og aftale møderække for et år ad gangen
  • Være kontaktgruppe for de enkelte medlemmer i særlige spørgsmål
  • Yde bistand ved tilrettelæggelse af mødearrangementer efter behov
  • Behandle og vurdere forslag til kandidater. Hvis kandidaterne af Arrangementskomiteen vurderes som velegnede til at være medlem, er det komiteens opgave af indstille disse til optagelse i gruppen
  • Rapportere til DSV om mødeaktivitet og -procent

Medlemskab

VL 20 bør til stadighed have mindst 25 medlemmer, der har så̊ stor faglig spredning som muligt, og som er indstillet på at bidrage aktivt til opfyldelsen af formålsparagraffen.

Nye medlemmer

Et nyt medlem skal kunne bidrage til den faglige spredning, som er fastlagt i formålsparagraffen. Arrangementskomiteen kan ved forslag om nye medlemmer afvise yderligere behandling af et muligt medlemskab, hvis det begrundet vurderes, at den faglige spredning ikke øges eller løftes væsentligt.

Det er Arrangementskomiteens ansvar, at der arbejdes hen imod en sammensætning af gruppen der modsvarer sammensætningen i erhvervslivet og den offentlige sektor. Det gælder både med hensyn til sammensætningen i forhold til brancher og køn.

Procedure for optagelse

Optagelse af nye medlemmer finder sted på følgende måde:

  • Den pågældende skal opfylde kriterierne for medlemskab af VL20
  • Forslag til optagelse sendes til Arrangementskomiteen.
  • Kandidaten skal efter behandling i Arrangementskomiteen indstilles af en enig Arrangementskomite
  • Arrangementskomiteen foranlediger, at forslag til nyt medlem er samtlige medlemmer i hænde senest 14 dage før mødet, hvor kandidaturen behandles.
  • Eksisterende medlemmer af VL20 kan fremsætte indsigelse imod optagelsen af et nyt medlem. Indsigelsen skal begrundes med henvisning til eksempelvis at kandidaten kommer fra en konkurrerende virksomhed, etiske grunde osv., men kan ikke være begrundet i hensyn til gruppens sammensætning, idet dette kriterie alene påses af Arrangementskomiteen. En eventuel indsigelse behandles af Arrangementskomiteen og vurderes den som værende ubegrundet eller usaglig har komiteen ret til at afvise indsigelsen.
  • Såfremt Arrangementskomiteen herefter vælger at indstille en kandidat, der er fremsat indsigelse imod, skal indsigelsen mod kandidaten på mødet hvor kandidaten behandles, begrundes af det medlem, der er fremkommet med indsigelsen.
  • Kandidaten optages i VL20, hvis mere end 50% af de fremmødte medlemmer samt ikke-fremmødte medlemmer, der skriftligt har givet deres holdning til kende inden mødet, stemmer for at optage kandidaten (simpelt flertal)

Udmeldelse og eksklusion

Procedurerne for udmeldelse og eksklusion er som følger:

  • Medlemmer, der ikke har deltaget i mindst halvdelen af møderne i et kalenderår, kan ved årets udløb ekskluderes af gruppen efter indstilling fra Arrangementskomiteen, med mindre særlige forhold gør sig gældende
  • Udmeldelse af gruppen kan ske når som helst ved skriftlig meddelelse til Arrangementskomiteen
  • Et medlem, der stopper sin aktive karriere, skal senest to år efter dette forlade gruppen
  • Arrangementskomiteen kan indstille til gruppen at et medlem ekskluderes, såfremt det pågældende har været involveret i aktiviteter eller er dømt for forhold, som er uforenelige med gruppens formål og aktiviteter. Det pågældende medlem har ret til at redegøre for og forsvare sine dispositioner, hvor de fremmødte medlemmer uden deltagelse af det pågældende medlem ved simpelt flertal afgør om medlemmet skal ekskluderes

Medlemskab af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Gruppens medlemmer er automatisk medlemmer af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og betaler kontingent dertil.

Møder

Der afholdes 8-12 møder pr. år, inklusiv rejser og lignende. Møderne afholdes på skift af medlemmerne, der efter tur fungerer som vært. Arrangementskomiteen stræber mod at aftale møderækken et år ad gangen og aftaler eventuelt indholdet af mødet med mødets vært. Gæsteforelæsninger eller lignende kan finde sted. Værten arrangerer i enhver henseende alle detaljer vedrørende mødet.

Møderne, der normalt holdes på den 2. mandag i måneden fra og med september til og med juni vil normalt vare fra kr. 17.00 til ca. kl. 20.30 og afsluttes med en let bespisning af mødedeltagerne.

Værten afholder normalt alle udgifter til mødet, men der kan efter nærmere aftale og advisering blive opkrævet et beløb, f.eks. til dækning af honorar og lignende.

Arrangementskomiteen fastlægger tilmeldings-og afmeldingsprocedurer for møderne og kan opkræve et mindre gebyr ved manglende deltagelse eller afbud. Gebyret for at udeblive til et møder efter, at man har tilmeldt sig er fastlagt til kr. 300.

Mødestruktur

Økonomi

Arrangementskomiteen kan foreslå̊ indbetaling til en fælles kasse for at dække drift af blandt andet hjemmeside og andre relevante udgifter.

Tavshedspligt

For at sikre en åben og fri erfaringsudveksling er medlemmerne pålagt og har ved indmeldelsen indvilget i en fuld og vedvarende tavshedspligt om alle forhold af fortrolig art, som er erfaret under gruppens møder eller under samtaler med eller mellem de enkelte medlemmer.

Opdateret og godkendt den 31. januar 2019